KFUM-Spejderne i Hallund

Høstgudstjeneste og høstfest 2017

13. september 2017 · Hallund · Skrevet af sara

Program

Kl.: 11:00 Høstgudstjeneste i Hallund kirke
Efter gudstjenesten: Frokost ved Hallund spejderhus (sponsoreret af Hallund menighedsråd). Salg af øl og vand.
Efter frokosten: Høstmarked (stadig ved Hallund spejderhus), hvor der vil foregå flere forskellige aktiviteter

 

Høstmarked

Medbring ting, som spejderne kan sælge – og kom og køb af det, andre har medbragt.
Der vil være Amerikansk Lotteri.
Alle pengene går ubeskåret til spejderne i Hallund

HUSK der vil være masser af sjove aktiviteter – især for børnene, og man kan vinde masser af præmier…

Vi er glade for, at menighedsrådet i Hallund har valgt at støtte ekstra op omkring vores arbejde og starte dette arrangement, så vi får en ekstra mulighed for at få penge i kassen til den kommende tids projekter…

Vil du være sponsor?

Hvis du har lyst til at sponsorere nogle præmier, så send gerne besked til Hanne på hvs@danhatch.dk 

Ideer til hvad man f.eks. kan medbringe, som vi kan sælge:

  • Hjemmelavet syltetøj, saft, spegepølse, syltede rødbeder eller asier…
  • Ting fra haven: Rødbeder, kartofler, græskar, æbler, blommer, persille, blomster …
  • Ting fra værkstedet: Fuglekasser, spækbræt, brænde, smykker, osv …

Igennem de sidste år har vi været så heldige at få sponsorgaver fra bl.a.:

Kikkertland, Jerslev Dyrlægerne, Badeanstalten, Bog & Idé, Punkt 1, Jysk, Garnboden, Guldsmed Hansen, DanHatch A/S … og mange private sponsorer. 

 

Hallunds bedste kagebager

Deltag i årets kåring af Hallunds bedste kagebager.

Bag din bedste kage eller køb et stykke af de lækre kager.

 

Printvenligt program finder du her: Kom til høstfest i Hallund 2017